Herland Report: Hanne Nabintu Herland ble intervjuet om sin nye bok Det Nye Babylon av Danmarks Iben Thranholm, Facebook sensurerte intervjuet som “upassende”.
Det er “skandaløst” nå til dags å snakke om at vi trenger mer solidaritet og empati i samfunnet?
Facebook har, som de fleste nå har fått med seg, fått det for seg at de skal bli det nye STASI og kontrollere hva man får lov til å mene.
Det må være en formidabel jobb, samme hvor mye algoritmer sensurerer de som ikke er tilstrekkelig i tråd med den moderne venstresidens ønsker. Det handler om en gjennomgang av millioner av poster.
Les det sensurerte intervjuet nedenfor.
Utfordringen: Hanne Nabintu Herland er en af Norges mest markante kulturkritiske stemmer. Hun er grundlægger af Herlandrapporten (The Herland Report) som er en TV kanal på internettet på både norsk og engelsk med en tilhørende hjemmeside.
Her interviewer Hanne Herland både sine landsmænd og internationale kendte navne om tidens mest aktuelle politiske og værdimæssige emner. Kanalen har de senere år tiltrukket millioner af seere, der ligesom Hanne Herland gerne ser en tilbagevenden til mere traditionelle værdier i Vesten.
Hanne Nabintu Herland er født i 1966 i Congo og opvokset Afrika, hvor hendes norske forældre arbejdede for UNESCO.
RELATERTE ARTIKLER:
- Artikkelserie om Vestens kulturelle nedgang og Det Nye Babylon.
- Ny bok fra Hanne Nabintu Herland, omtalt på TV2 og i en rekke medier: “Det nye Babylon”
- “Det nye Babylon”: Herland siterer alt som norsk akademia ikke vil ta opp.
- Umulig å overdrive kristen filosofis betydning for utviklingen av Europa. #NyeBabylon
- Feminisme som påkjørsrett? Hanne Nabintu Herland på TV2 om Det Nye Babylon – “Snakk med Unni Wiik”
Da hun i 1980’erne kom hjem til Norge for at studere religionsvidenskab fik hun et kulturchok. Hun så, hvordan nordmændene var holdt op med at respektere deres egen kultur, hvordan 68- generationen havde opløst alle traditionelle værdier.
Hun så også, hvordan kristendommen havde mistet betydning i modsætning til den kristne tro, hun blev opdraget med i Afrika og som i dag er drivkraften bag hendes samfundsengagement.
I 2010 udgav Hanne Herland bogen “Alarm“ og bestselleren “Respekt” i 2012. Begge bøger handler om over det kulturelle forfald i Vesten.
Netop nu er hun aktuel med en ny bog med titlen “Det nye Babylon”, der analyser udviklingen, der har ført til Norges kulturelle krise, og hvor hun samtidigt peger på, at kristne må være med til at vise en vej ud af den.
Hvilken kultur tilhører vi?
Ligesom danskerne har svært ved at definere, hvad det vil sige at være dansk, så er det heller ikke let for nordmændene at slå fast, hvad det vil sige at være norsk.
For Hanne Herland hersker der ingen tvivl om, at det er den kulturradikale 1968-ideologi, der er hovedårsagen til, at vi i Skandinavien ikke længere kan afgøre, hvad der er det positive ved vores kultur:
– Ingen tør mene noget, fordi alt er relativt. Udover at vi har mistet stoltheden ved vores kultur, så er familiens sammenbrud også en af hovedårsagerne til, at kulturen går i opløsning, forklarer Hanne Herland:
– Vi har mistet trygheden i familien. Den er splintret i tusind stykker, børn har mistet trygheden, sager om samvær eksploderer, alkohol- og pillemisbruget er enormt højt, feminismen har skabt en hel generation af mandehadende kvinder, der lever alene i hver sin lejlighed med dårlig økonomi, henvist til en lang række elskere, som ikke elsker dem.
– Er vi mon på vej mod det kærlighedsløse samfund? Fællesskabet mellem mand og kvinde er smadret, og ægteskabet er en kamp-arena. Depression er Norges nye folkesygdom og ensomhed et stort samfundsproblem.
– Sammenhold og de gamle venstrefløjsidealer om solidaritet er næsten borte. Folk er afhængige af staten nu. I Norge modtager næsten halvdelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder en eller anden form for social ydelse.
Men Hanne Herland mener også, at der sker meget positivt i Skandinavien:
– Vi har stor materiel velstand, store industrier og en stærk finanssektor. Det er meget positivt. Men nogen må også se på samfundets skyggesider, og det gør jeg så i «Det nye Babylon».
Væk traditionelle idealer
Det er vigtigt for Hanne Herland samtidigt at pege på løsninger, som viser en vej ud af krisen. Hun ønsker at vække de idealer, som engang var centrale for vores kultur, til live igen.
Men hvilke?
– Det er for eksempel dannelse og høflighed. Måden vi taler til hinanden på. Kravet om respekt for andre, respekt for forskellige meninger. Vi har omdefineret en række centrale, vestlige begreber til at betyde noget helt andet, end de oprindelig gjorde.
Her peger Hanne Herland på begrebet «ytringsfrihed»:
– Det har aldrig betydet menneskets ret til at sige alt muligt grimt til andre. Ytringsfrihed var oprindeligt retten til at udtrykke sig frit og blive respekteret for sine meninger. I dag bruges «ytringsfrihed» som et magtredskab, så man kan udskamme dem med andre meninger end de politisk korrekte. På samme måde betød «tolerance» rent historisk kravet om at respektere dem du var uenig med. Tolerance sikrede mangfoldighed. Nu bruges begrebet til at undertrykke og kvæle enhver opposition. «Du er ikke tolerant,» får man at vide, hvis man udtrykker sig kritisk om den politisk korrekte virkelighedsopfattelse.
I dag bruges «ytringsfrihed» som et magtredskab, så man kan udskamme dem med andre meninger end de politisk korrekte.
Folk i Europa tror på Gud, men går ikke kirke
Kirken i Norden ser Hanne Herland ikke som nogen bastion imod forfaldet. Tværtimod. Den har medvirket til det, mener hun:
– Kirken er i høj grad afkristnet efter samme mønster som samfundet. Staten har sørget for at indsætte afkristnede biskopper og således omdanne kirken fra at være kristen til at blive en socialdemokratisk folkekult.
Kun 1-2 % af den norske befolkningen går i kirke, så det står sløjt til. Men i Europa siger 75 % af befolkningen i øvrigt, at de tror, at Jesus er Guds søn, ifølge Pew Research Forum. Men de kommer bare ikke i kirken, fordi ikke de finder den åndelige føde der længere.
Der burde være langt flere protester fra kristne, som i dag hellere trækker sig stille tilbage i deres egne rum og egne miljøer. På verdensbasis er det kun 2-8 % som er ateister. De er en lille bitte minoritet. Hvorfor skal så lille en minoritet herske I Europa?
Kristne bør protestere
Hvad kan kristne, som er bekymrede for udviklingen, gøre for samfundet i dag?
– Alt! Man kan for det første lade sig fylde af Guds kærlighed til alle mennesker, hjælpe andre I hverdagen, ikke bare tænke på sig selv og sine egne i ens kristne miljø. Gå til fester, tag et job som dørvagt og mød mennesker der, hvor de er, til firmafester, familieselskaber, på universiteter.
– Vær klar i mælet og sig fra! Læs min bog «Det nye Babylon» og få en lang række gode argumenter, som vil styrke troen og styrke solidariteten mellem os alle. Vi er alle børn af den samme Far. Det er også vigtigt at protestere. Hvis man ser et TV-program, man ikke mener er i orden, så skriv en email og sig fra!
…vær også varm, nærværende, ægte, fyldt af godhed og vær ærlig i et samfund, som netop har behov for al den varme, som ligger i den kristne tro.
– Men vær også varm, nærværende, ægte, fyldt af godhed, og vær ærlig i et samfund, som netop har behov for al den varme, som ligger i den kristne tro. Den som praktiserer troen – og ikke bare snakker teoretisk om den – vil opleve en enorm personlig glæde og vækst.
Tag kærligheden alvorligt
Hvordan ser Hanne Herland på fremtiden? Vil der ske en genopvækkelse af vores kristne kulturarv, eller vil den forsvinde?
– Hvis mennesker tager kærligheden alvorligt, vil vi se en dramatisk ændring. Hvis den nuværende ligegyldighed fortsætter, vil det kolde samfund blot udvikle sig endnu mere. I så fald tror jeg, at vi vil komme til se forfølgelse af upopulære minoriteter som kristne, som vil blive marginaliseret mere og mere i Vesten.
– For vi lever i en tid med klare totalitære tendenser og mangel på respekt for forskellighed og meget høje krav om politisk korrekthed. Les hele intervjuet her.
Also check out these topics at CNN or FOX News. Other sources may be New York Times, USA Today, the Washington Post or from the British angle, BBC, The Guardian, The Telegraph or Financial Times.
